Hærvejen:
Før bilerne og jernbanen gik Jyllands hovedvej langs vandskellet op gennem halvøen. Hærvejen bestod dengang af ydmyge grus- og hulveje. Der var ikke kun én vej – et netværk af mindre veje dannede tilsammen det, vi i dag kalder Hærvejen. Den befolkedes af handlende i oksekærrer, studedrivere med deres dyr og fromme pilgrimme. I ufredstider var den hærenes naturlige marchvej – heraf navnet.

På en tur langs Hærvejen kommer du tæt på Danmarkshistorien – Jellingstenene, Egtvedpigens grav, Hærulfstenen og mange af vore bedst bevarede gravhøje og dysser. Samtidig kommer du gennem nogle af Jyllands flotteste landskaber – Dollerup Bakker, Randbøl Hede og Gudenåens kilder er blot nogle af de fine naturområder Hærvejen passerer. 

Hærvejen har hidtil primært været attraktiv som cykelrute. Men med gennemførelse af en række nye initiativer har Hærvejen et langt større oplevelses-mæssigt potentiale end det hidtidig kendte. Gennem et spændende tværregionalt projekt står Hærvejen nu frem som en helhed fra Viborg i nord til Padborg i syd. Hærvejen er et attraktivt områd for vandrere, cyklister og ryttere – såvel grupper som individuelle. Hærvejen danner en ramme for oplevelser inden for f.eks. natur, kultur og gastronomi.
Vores fælles Hærvejsidentitet er:   „Back to culture“                                           .

Guidebogen HÆRVEJEN – GUIDE TIL VANDRERE OG CYKLISTER fortæller Hærvejens mange historier til vandrere og cyklister, som ønsker at kombinere aktiv ferie med historiske oplevelser.
Bogen  giver inspiration til mange oplevelser langs den gamle hovedvej op gennem Jylland. 
Bogen beskriver Hærvejens kultur- og naturhistorie fra Viborg til grænsen og er rigt illustreret med billeder og kort.
Sidst i bogen er listet nogle praktiske informationer, som kan være til hjælp, når turen skal planlægges.
Guiden er på 199 sider og er opdelt i 15 etaper fra Viborg til grænsen.
Hvert afsnit beskriver områdets seværdigheder og fortæller historierne fra egnen.
Inddelingen gør bogen overskuelig og let at slå op i, og den er derfor perfekt til at have med på tur.
En tur langs Hærvejen byder på smukke naturoplevelser krydret med årtusinders historie.
Vandreruten og cykelruten har en samlet længde på henholdsvis 280 km. og 240 km.
Der er derfor rigeligt med oplevelser at tage fat på. Om du vil på pilgrimsvandring, cykelferie med familien eller blot ønsker at besøge en enkelt seværdighed, så viser Hærvejsguiden vej.
GOD TUR!

Titel: HÆRVEJEN – GUIDE TIL VANDRERE OG CYKLISTER                                     
Pris: 225 kr. + evt. forsendelse
Bogen kan købes på Kruså Turistbureau

Historisk baggrund:

Hærvejen (tysk Ochsenweg) kan føres op mod 4000 år tilbage i tiden, skriftlige kilder kendes dog først fra middelalderen. Den forløber fra Viborg til Hamborg. Hærvejen er populær såvel som cykelrute, men også for vandrere. Især pilgrimsruten, som går fra Vejen til Rendsburg, er blevet populær. Langs med Pilgrimsruten er der herberger, hvor vandringsmanden eller den trætte cyklist kan overnatte.


Seværdigheder langs Hærvejen:

Povls Bro vest for Kliplev - Hærvejens smukkeste buebro Når man kommer sydfra kan man følge Hærvejen på en særlig smuk strækning. Denne del af Hærvejen er stadig grusvej, og en af de store seværdigheder er den elegante gamle granitbro Povls Bro, med den flotte store bue i granitsten, menes at være bygget tilbage i 1744. Men som så mange andre broer på Hærvejen, har her været bygget flere broer før den nuværende.

Gejlå Bro ved Kruså - Hærvejens klassiske stenbro I den nordlige del af Bommerlund Plantage finder man Gejlå Bro, der med sine to buer er en af Hærvejens mest markante broer. Broen er fra 1818 bygget af en bygherre ved navn T. Friis, hvilket man kan se på to sten, der er muret ind i broen. Syd for broen finder man det sted, hvor den navnkundige hærvejskro Bommerlund Kro tidligere lå placeret.  Inden den nuværende Gejlå Bro blev bygget i 1818, har der ligget en række ældre broer på stedet. Nogle flade sten under broen menes at være fra det vadested, der har været på stedet, før den første bro blev bygget.

Hærulfstenen - Vikingetidens Runesten “Hærulfstenen” ved Øster Løgum Sogn er en af de først kendte af Danmarks ca. 200 runesten fra vikingetiden (750 - 1050 e.Kr.) Stenen omtales allerede i 1592 og står - modsat størstedelen af runestenene - nu igen på sin oprindelige plads langs hærvejen. Mange runesten er forsvundet, ødelagt eller genanvendt og størstedelen af de bevarede er tilmed blevet flyttet. Ofte til nærliggende kirker – måske for at kristne de gamle, hedenske grave som stenene ofte var rejst over. Hærulfstenens funktion er usikker. Runeteksten nævner kun navnet “Hairulfr” = Hærulf. Måske er det navnet på runemesteren eller et sidste minde om en afdød der skulle hædres langs Hærvejen som allerede dengang var en vigtig vej.

Urnehoved Tingsted - Sønderjyllands gamle landsting Fortsætter man nordpå ad den gamle hærvej fra Povls Bro, kommer man efter et par kilometer til Urnehoved Tingsted. Man mener, at det var her, Sønderjyllands Landsting frem til 1523 holdt sine forsamlinger. At det nogen gange gik hedt til på Urnehoved kan man læse på de en af de granitsten, der er opstillet i parken. Her kan man fx læse, at en herre ved navn Erik Emune blev dræbt på tinge i 1137. I dag er det gamle tingsted omdannet til en mindepark med en række mindesten, der har relation til de mange historiske begivenheder i Sønderjylland. Om sommeren afholdes der særlige sommerstævner på Urnehoved.

Immervad Bro - Hærvejens ældste og mest berømte bro Den gamle hærvejsbro over Immervad er Hærvejens mest velkendte bro. Broen over det nu udtørrede vandløb blev bygget tilbage i 1786, og dermed er Immervad Bro også en af de første rigtige hærvejsbroer. Før broerne blev bygget gik man tværs gennem vandløb og åer, hvilket navnet også afslører - vadestedet ved Immer, Immervad. Det er den ændrede vandstand i de sønderjyske åer, der har været med til at "tørlægge" Immervad Bro.