Frøslev Lejren: Blev bygget i 1944 til danske patrioter, som havde bragt sig i konflikt med ord og handling mod besættelsesmagten, derved skulle deportationerne til tyske KZ-lejre ophøre. Besættelsesmagten holdt ikke dette løfte. Lejren indeholder i dag mindemuren over døde Gendarmer i KZ-Lejre, 5-6 forskellige museer, samt naturskole og naturudstilling, desuden er der oprettet efterskole.

Padborg: Før genforeningen i 1920 bestod Padborg kun af 13 huse, men derefter kom byen som grænsestation og jernbaneknudepunkt ind i en rivende udvikling. Padborg er i dag en af Danmarks største eksporthavne.

Frøslev: Byen er den ældste del af bydannelsen Frøslev-Padborg og bærer fortsat præg af landsby af den gamle type, hvor gårdene ligger samlet omkring landsbygaden. For øvrigt er der gårde, som fra gammel tid og før genforeningen har jord på begge sider af den nuværende grænse. Sydfor grænsen i landsbyen Hanved/Handewitt på kirkegården findes der stadig flere grave over Frøslevborgere, idet Frøslev før 1920 hørte med til Hanved sogn. Frøslev hører nu ind under Bov sogn, og man benytter derfor kirkegården i Bov.

Kolonisthuse: Omkring 1760 iværksatte de danske myndigheder en plan for kolonisation af de slesvigske hede- og mosestrækninger med Flensborg og Tønder amter som de nordligste. Denne koloni oprettedes med 3 koloniststeder og fik navnet "Julianen-Anbau" senere "slidt ned" til "Julianenau", opkaldt efter Frederik V´s 2. Dronning Juliane Marie. Også stederne fik navne, hvilket var almindeligt, fra nord mod syd: "Holbergs Hof", "Rømers Hof" og "Ulrichs Hof" . De første kolonister var tyske indvandrere, hvoraf de 2 kom fra Württemberg. Landtildelingen fandt sted i december 1761 og husene færdigopførtes i løbet af 1762. Allerede i de første par år var der forskellige tyske kolonister på stederne, der alle måtte opgive og forlod kolonien. Fra 1765 var alle 3 steder overtaget af hjemlige kolonister. Stederne er altså drevet frem af stræbsomme og flittige sønderjydske bønder. De oprindelige bygninger er forlængst forsvundne. Nu ligger der i stedet 3 smukke og veldrevne ejendomme på række. - At kartoffelavl også har spillet en rolle ved denne kolonis start fremgår af en høstindberetning fra 1766, hvorefter kolonisten Hans Lorenzen på "Rømers Hof" har høstet beskedne 4 skæpper kartofler, nok de første kartofler der er høstet i Frøslev.

Vilmkjær: Grænsen strækker sig her i en smal tarm langt ind i Tyskland, hvor der ligger en dansk ejendom, Vilmkjær, med lade på tysk side.

Beckmanns Plantage: Denne plantage ligner meget Frøslev Plantage.

Frøslev Mose: Selve mosen og landskabet omkring den er dannet siden slutningen af sidste istid. Smeltevand, som samlede sig under isen, løb i floder, der gravede sig ned i underlaget under isen, og dannede tunneldale. Smeltevandet skyllede store mængder sand og grus med sig, og det blev aflejret foran isen på hedsletten. Da klimaet blev varmere, og isen trak sig tilbage, groede Frøslev Sand til i krat - først birk, fyr og hassel, senere lind, bøg og eg. Den lavvandede sø groede til, først i tagrør, siden i tørvemos. Søen forsumpede og blev til mose.