|
Velkommen i Naturen
Hærvejen trækker sit spor gennem Bov kommune, hvor man bl.a. ser Bov Kirke og Bov Kro (en af Danmarks ældste Kgl. priviligerede kroer fra 1566) og går gennem Bommerlund Plantage med Gejlå Bro.
Frøslev Plantage rummer mulighed for spadserer- og cykelture af afmærkede stier i smukke omgivelser,.
Gendarmstien er en mulighed for at komme helt tæt på grænsen – 74 km. smuk natur fra Padborg til Høruphav.. Veksler fra bakke til dal, gennem skove, langs marker og langs Flensborg Fjord. På turen kan man til fods krydse Skomagerhus - verdens mindste og hyggeligste grænseovergang.
Langs grænsen findes Grænsestenene, der er markeret med en sigtelinie i stenes top, der nøje rammer næste stens tilsvarende rille og fastlægger den nøjagtigt landegrænsen. En spændende leg for børn at finde fra sten til sten.
Gejlåbroen der ligger i tilslutning til et bevaret stykke Hærvej og Bommerlund Plantage giver også mulighed for spadserer- og cykelture.
Okseøerne, her er der mulighed for en lille sejltur i forbindelse med besøg på den smukke ø. Foruden alt dette kan nævnes vore smukke og velbevarede landsbymiljøer i Frøslev og Bov.
På Vandreture i Statsskovene - rige muligheder for at få masser af frisk luft og interessante oplevelser. Afmærkede ture i Frøslev Plantage, Sønderhavskovene, Frøslev Mose, Kruså Tunneldal og Smedeby Grube.
|
Egnen rummer vidstrakte plantager, bløde bakkedrag ned mod den blå fjord. Her er løvskov, hede, fredede moser og veldrevne landbrug, kort sagt alt til en god og indsholdsrig ferie.
Naturen indbyder til skønne spadsereture bl.a.langs med Flensborg Fjord med Okseøerne samt Tyskland og Flensborg som en tiltrækkende nabo. Den er på en gang både fremmed og velkendt dansk. I grænse-egnen kommer man tæt på nutiden og historien.
Her er synlige minder fra genforeningen i 1920 og fra 9. april 1940, emner der også har interesse for den opvoksende generation.
Læs mere om lokalområdet her
|

|
|